Jagt i Zimbabwe
Klassisk storvildtjagt for den erfarne jæger
Zimbabwe er en destination for jægere, der søger klassisk afrikansk storvildtjagt, hvor tid, tålmodighed og jagthåndværk er afgørende. Her jages i store, hegnsløse koncessioner med lavt jagttryk og stærke bestande, og hvor jagten gennemføres på naturens præmisser.
Dette er ikke en destination for hurtige resultater eller standardløsninger, men for jægere, der ønsker reel jagtoplevelse, korrekt selektion og respekt for vildtet.
Oplev storvildtjagt i Zimbabwe
Jagten i Zimbabwe foregår i nogle af Afrikas mest klassiske jagtområder, hvor vildtet bevæger sig frit over store arealer uden hegn. Terrænet spænder fra floddale og savanne til tæt bush og skovområder, hvilket stiller høje krav til både jæger og jagtteam.
Jagten gennemføres som klassisk pürsch og tracking og ledes af professionelle jagtførere med indgående kendskab til vildtets adfærd og områdets dynamik. Fokus er på jagtens proces frem for resultatet og på kvalitet frem for kvantitet.
Jagtophold i Zimbabwe
Skræddersyet storvildtjagt i klassiske safariområder
Jagten i Zimbabwe tilbydes udelukkende som individuelt sammensatte ophold. Arter, jagtdage og områder tilpasses den enkelte jægers erfaring, ambitioner og den aktuelle kvotesituation. Der arbejdes ikke med faste pakker. Opholdene planlægges ud fra realistiske rammer, der afspejler jagtens kompleksitet og nødvendige tid i terrænet.
Alle ophold inkludere
Fuldt guidet jagt med professionelle jagtførere (PH)
Erfaringstunge trackere og lokalkendte teams
Ophold i klassisk safari-camp
Alle måltider under opholdet
Transport i jagtområderne
Planlægning, koordinering og kvalitetssikring af hele opholdet
Fokus er på sikkerhed, etik og realistisk jagt – ikke på hastige resultater.
Mulige arter
(afhængigt af konsenstaion og kvoter):
Big five
Løve
Leopard
Elefant (tyr og tuskless)
Bøffel
Vand & flod
Flodhest
Krokodille
Plains game
- Udvalg af plains game (afhængigt af område og kvoter)
Eksempler på opholdsstruktur
Opholdenes længde afspejler vildtets adfærd, terrænets beskaffenhed samt den nødvendige tid til etisk og ansvarlig jagt.
Kombineret dangerous game & plains game
- Løve, leopard, bøffel og plains game – 21 dage
- Elefant (tyr), leopard, bøffel og plains game – 18 dage
- Elefant (tyr), bøffel og plains game – 15 dage
- Bøffel, leopard og plains game – 15 dage
- Elefant (tyr) og plains game – 14 dage
- Bøffel, flodhest, krokodille og plains game – 14 dage
- Leopard og plains game – 14 dage
- Bøffel og tuskless elefant med plains game – 10 dage
- Bøffel og plains game – 10 dage
Kortere specialophold
- Flodhest og krokodille – 10 dage
- Bøffel samt flodhest eller krokodille – 10 dage
- Bøffel med begrænset plains game – 7 dage
- Tuskless elefant – 7 dage
- Flodhest – 5 dage
Plains game
- Plains game – 7 dage
Ovenstående er eksempler på realistiske opholdsrammer. Det endelige setup fastlægges altid individuelt og i dialog.
Logi & ophold
Opholdet foregår i klassiske safari-camps placeret midt i jagtområderne. Rammerne er funktionelle og komfortable med fokus på ro, restitution og nærhed til jagten.
Dagene følger jagtens naturlige rytme med tidlige starter, lange timer i terrænet og rolige aftener omkring lejrbålet, hvor dagens oplevelser afrundes.
Hvorfor vælge Zimbabwe?
Zimbabwe er kendt for sin konsekvente tilgang til jagtetik og vildtforvaltning. Kombinationen af store, hegnsløse områder, erfarne professionelle jagtførere og lavt jagttryk gør landet til et oplagt valg for jægere, der prioriterer autenticitet frem for bekvemmelighed.
Stedet – jagtområderne
Jagten foregår i veldrevne koncessioner, hvor vildtet bevæger sig frit. Afstandene er store, jagttrykket lavt, og stilheden er en markant del af oplevelsen.
Mød holdet bag
Jagten gennemføres af erfarne lokale jagtteams med dyb indsigt i både vildt og terræn. Samarbejdet er præget af professionalisme, ro og respekt for jagten.
Fokus er på sikkerhed, etik og en gennemført oplevelse – uanset om det er første gang i Afrika eller en del af en længere jagtkarriere.
Vildtarter i Zimbabwe
Klassisk afrikansk storvildt og plains game, afhængigt af område, kvoter og sæson.
Sæson & jagtforhold
Jagtsæsonen følger faste perioder og planlægges i forhold til klima, vildtets bevægelser og jagtform.
Etik, bæredygtighed & ansvar
Jagten er reguleret og baseret på veldokumenteret vildtforvaltning med fokus på fair chase og langsigtet ansvar.
Overvejer du Zimbabwe?
Galleri – stemningen fra jagten
Jagten i Zimbabwe handler ikke om afskydningen alene.
Det er timerne i terrænet, arbejdet med sporene, lyset i de tidlige morgener og roen, når dagen falder på plads. Det er samtalerne omkring bålet, gennemgangen af dagens forløb og fornemmelsen af at være langt fra det forudsigelige.
Det er summen af disse elementer, der definerer oplevelsen – og som gør Zimbabwe til en destination for jægere, der søger mere end et resultat.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de vigtigste spørgsmål om jagt i Zimbabwe.
Hvilke tilladelser og dokumenter kræves for at jage i Zimbabwe?
Al jagt i Zimbabwe foregår under nationale kvoter og kræver de nødvendige tilladelser. Som gæst skal du have gyldigt pas, våbentilladelse til ind- og udførsel samt jagttilladelser for de arter, der indgår i opholdet.
Vi håndterer koordinering og forberedelse af tilladelser i samarbejde med lokale myndigheder og jagtførere, så processen er korrekt og problemfri.
Er al jagt i Zimbabwe fuldt guidet?
Ja. Jagt på storvildt i Zimbabwe foregår altid som fuldt guidet jagt med professionelle jagtførere (PH), erfarne trackere og lokale teams.
Det er en forudsætning for både sikkerhed, etik og lovlighed – særligt ved dangerous game – og sikrer, at jagten foregår ansvarligt og i respekt for vildt og område.
Hvem egner et jagtophold i Zimbabwe sig til?
Zimbabwe henvender sig primært til jægere, der ønsker en seriøs og autentisk jagtoplevelse og forstår, at storvildtjagt kræver tid, tålmodighed og realistiske rammer.
Opholdene er ikke tilrettelagt som “hurtige trofæjagter”, men for jægere, der prioriterer etik, faglighed og korrekt gennemført jagt.
Hvordan fastlægges opholdets indhold og længde?
Alle ophold sammensættes individuelt i dialog. Længde og indhold fastlægges ud fra erfaring, ambitioner, valgte arter, kvotesituation og områdets beskaffenhed.
Et jagteventyr i Zimbabwe – skræddersyet efter erfaring og ambition
Zimbabwe byder på klassisk storvildtjagt, tid i terrænet og en jagtform, hvor etik og forberedelse er afgørende.






































